Venedig er den store drøm hos Marcel Proust (1871–1922). Fortælleren i hans vældige roman På sporet efter den tabte tid længes livslangt efter at spejle sig i kanalerne og finde lykken ved lagunen. Venedig er begærets by, og Bjørn Bredal skriver om dette begær.
Han folder Venedig ud som et centralt billede hos Marcel Proust og i århundredeskiftets kultur. Han læser et hovedværk i verdenslitteraturen som en livstolkning udformet i kunst og kunstteori netop på det tidspunkt, da “det moderne” sætter igennem på alle områder. Det vil bl.a. sige som en stor psykologisk roman — der fuldstændig nedbryder den individuelle psykologi. Begærets by er en introduktion til På sporet efter den tabte tid, en kærlighedserklæring til Venedig og en præsentation af Marcel Proust.