Jeanette Varberg,Poul Duedahl

Den fjerde rytter

I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden.

For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historisk perspektiv var den til gengæld forventelig.

Frygten for epidemierne er ældgammel, og engang troede man, at de høstede deres ofre fra ryggen af en gustengul hest. Det er da også helt uden sammenligning sygdomme og ikke krige, der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.

Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.
219 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Mette Gjerdinghar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig

    En bog der sætter den nuværende pandemi i perspektiv. En bog at blive klogere af 👍

  • Jørgen Holmhar delt en vurderingfor 4 år siden

    Sætter aktuelle pandemi i et fint perspektiv

  • Jarl Voss Andersen Sigaardhar delt en vurderingfor 4 år siden

    Meget interessant læsning

Citater

  • Liv Marei Thobo-Carlsenhar citeretfor 4 år siden
    Hver tiende, der blev ramt, døde af det, og 1831 blev året med århundredets højeste dødelighedsrate. Faktisk var året det eneste, hvor der døde flere i Danmark, end der blev født, og malariaepidemien var årsagen.
  • Liv Marei Thobo-Carlsenhar citeretfor 4 år siden
    For selvom indianerne som europæerne var agerbrugere, så var de begrænset af de dyr og planter, som levede vildt i Amerika. Her var der ingen af de fire afgørende dyregrupper, som var grundpillen i Europas, Nordafrikas og Asiens husdyrhold – på engelsk kaldet ”the big four” – hverken får/ged, gris, kvæg eller hest var at finde i Amerika på dette tidspunkt i historien. I stedet havde indianerne hunden, som sandsynligvis var vandret med fra Sibirien som jægernes følgesvend. Resten var lokale dyr som lamaen og alpakaen, kalkunen og de små marsvin, der blev opdrættet for deres kød.
  • Liv Marei Thobo-Carlsenhar citeretfor 4 år siden
    Da Christoffer Colombus ankom til Antillerne i Caribien i 1492, lagde han fundamentet til verdenshistoriens måske mest spektakulære kulturmøde. Det tætteste, vi nogensinde kan komme på det igen, ville være, hvis vi efter en succesfuld rumrejse til en jordlignende exoplanet pludselig stod over for en fremmed civilisation af rumvæsner.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)