jo at den bare var sådan okay.
– Men jeg vil jo gerne se hvordan det går.
– Hvor er Magne og Ida?
– Magne er inde på sit værelse. Ida er ude at løbe, sagde Julie. – Hvorfor?
– Ikke for noget.
Vinen var herlig kold og sød som saft. Jeg gik ud i køkkenet for at skænke op igen og tog hele kartonen med tilbage.
– Det må jeg nok sige, sagde Julie. – Skal du i byen, eller hvad?
– Måske. Vil du med?
– Det tror jeg ikke. Skal tidligt op i morgen.
– Hvad med dig? sagde jeg og så på Kristoffer.
– Er ikke helt i humør til at gå ud.
– Kom nu! Det er altid sjovere at gå i byen når det ikke er planlagt.
Døren gik op. Idas prustende åndedræt hørtes ude i gangen, og så skridt hen til badeværelset.
– Klokken er ikke engang ti, sagde jeg.
– Du er virkelig ivrig, sagde Kristoffer.
– Er da ikke ivrig. Det er bare en god idé.
Jeg følte mig helt dum der i sofaen. Havde lagt lidt hårdt ud, og nu var der pludselig ingen vej tilbage. Kunne heller ikke bare gå i seng.
– Da du blev dumpet, gik vi allesammen i byen. Kan du huske det? sagde jeg. – Det var en søndag.
– Det glemmer jeg aldrig, sagde Kristoffer.
– Har du kærestesorger, lillesøster? sagde Julie. – Vidste ikke engang at du havde en kæreste! Var det ham derude?
Jeg rystede på hovedet.
– Det er omvendt.
– Er du forelsket?
– Det tror