Engang var jeg Jesper Skibby

På Rabobank havde vi store holdbusser, og på Telekom var det hele endnu større.

Var jeg ikke blevet cykelrytter, havde jeg nok selv været med i en form for motorcykelklub. Der er visse pendanter, synes jeg. Der er en form for broderskab i de klubber, som vi også har, os, der cyklede sammen engang. Selvom vi en gang imellem bliver uvenner, så holder vi sammen, og det vil vi altid gøre. Vi har et bånd, der er ubrydeligt, ligesom hos rockerne.”

Jeg nævner kriminaliteten, s

Du bliver passet og plejet og får opmærksomhed som professionel rytter, og det eneste, du skal gøre, er at cykle. Er du god til det, er alle glade. Strukturen i sporten er bygget op omkring rytteren. Der er ting, du skal gøre hver dag, og der er ting, du ikke skal gøre. Der er ret nemt at forholde sig til. Du får også at vide, hvis tingene ikke er i orden. Og så retter du ind ved at træne mere eller spise bedre. Det er ikke særlig kompliceret,” siger Jesper og sammenligner det med en børnehave, hvor al fokus er på, at børnene trives.

”Problemet opstår, når du går ud af børnehaven og skal videre. Livet er jo ikke en konkurrence, og som voksen er der heller ikke længere nogen pædagoger at støtte sig til. Der er intet sikkerhedsnet.”

hedder Jax og er opkaldt efter hovedpersonen i Sons of Anarchy,

”Man er ikke i tvivl om, hvem der kom langt i 90’erne i det, man kunne

Også fra Jesper, der var med i det Tour de France i 1989, hvor Fignon førte med 50

I et af de spørgsmål, jeg i forvejen har mailet til Ulrich Ghisler, vover jeg den påstand, at hos mange af de helt store sportsfolk – Johan Cruyff, Lance Armstrong, Mike Tyson – er drivkraften ofte en søgen efter anerkendelse fra en fraværende far.

”Det, der triggede mig, var gensynet.

”Desuden kunne han spurte,” fortsætter Brian Holm.

”Om sommeren ser jeg enkelte Tour-etaper, hvis jeg ikke har andet at lave.