«Jeg kom fra længere Tids omstrejfende Liv blandt Lapper. Vi havde rejst sammen, sovet sammen, spist sammen, døjet ondt sammen; og det forekom mig, at jeg havde oplevet meget mærkeligt sammen med disse Naturbørn, hvis eneste Livsbetingelse netop er de store Vildmarker, som Civilisationen endnu ikke har lagt under Aaget.
Det havde været dejligt at fare med disse smaa, nøjsomme Mennesker, der elskedes deres Midnatssol og deres Nordlys, deres Rener og deres lune Skove højere end Hus og Hjem. Den havde været æventyrlig, min Rejse deroppe; og netop som Skiene bar mig ned over det sidste Fjæld til en larmende By, syntes jeg, at Æventyret kulminerede.»
Polarfarer Knud Rasmussens bog om menneskene, naturen og livet i det nordskandinaviske Lapland.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Knud Rasmussen (1878–1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner.
Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne.
Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.
