Bøger
Arthur Schopenhauer

Om Døden og vort sande Væsens Uforgængelighed

  • Thomas Dupont Thomsenhar citeretfor 6 år siden
    Hvad Søvnen er for Individet, er Døden for Livets inderste Vilje.
  • Thomas Dupont Thomsenhar citeretfor 6 år siden
    Og dog er det denne Verdens Herre som lider af Dødsangst, netop fordi han har taget Sæde i et Individ og derfor ligger under for den Illusion, at hans Eksistens er begrænset til det Væsen, der bliver Dødens Bytte. Denne Illusion hører nu engang til den besværlige Drøm, hvori han qua Vilje er hjemfalden til Livet
  • Thomas Dupont Thomsenhar citeretfor 6 år siden
    Rædslen for Døden beror for en stor Del paa den Misforstaaelse, at nu forsvinder Jeg’et, mens Verden fortsat bestaar. Men det er snarere det modsatte der sker: Verden forsvinder, og det som fortsætter er Jeg’ets inderste Kerne, den der frembringer Subjektet; og det er jo ene og alene i dette Subjekts Forestilling Verden eksisterer
  • Thomas Dupont Thomsenhar citeretfor 6 år siden
    I ethvert animalsk Væsen har Viljen tilkæmpet sig et Intellekt, som er det Lys hvorved det forfølger sine Maal.
  • Thomas Dupont Thomsenhar citeretfor 6 år siden
    Men Dyd og Egoisme vil aldrig falde i Armene paa hinanden, dertil er de for grundforskellige.
  • Thomas Dupont Thomsenhar citeretfor 6 år siden
    Er det dog i Grunden ikke ufatteligt, at naar jeg dræber en Hund, en Fugl, en Frø, ja, blot et Insekt, jeg da ved denne letsindige eller onde Handling formaar at udslette dette Væsen, som for endnu blot et Øjeblik siden, takket være dets iboende Urkraft viste sig i sin fulde Energi og Livslyst. Men man skulde tro, at heller ikke de Millioner af Dyr, som hvert eneste Øjeblik fulde af Energi træder ind i Tilværelsen, før Forplantningsakten kan opstaa paa bar Bund af det absolutte Intet. Men naar nu saaledes den ene unddrager sig vort Blik for at gaa til et ukendt Intet, en anden træder frem, vi ved ikke hvorfra, begge tilmed har samme Skikkelse, samme Væsen, samme Karakter, blot ikke samme Materie for selv den afkaster og fornyer de jo i Løbet af deres Tilværelse – ligger det saa ikke snublende nær at antage, at det som svinder og det som træder i dets Sted er et og samme Væsen.
  • Thomas Dupont Thomsenhar citeretfor 6 år siden
    Naturen derimod, – og den hykler aldrig, den er aaben og oprigtig – Naturen fører her en helt anden Tale, og det den samme som Krishna i Bagavadgitâ: Det kommer aldeles ikke an paa det enkelte Individs Liv og Død.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)