Hun så, hvordan Stiorra afviste alle Sigtryggrs forsøg på at være venlig. “Hun er blevet voksen,” sagde hun venligt.
“Ja, det er hun.”
“I modsætning til min datter,” sukkede hun. Hendes stemme var lavmælt nu.
“Jeg kan godt lide Ælfwynn.”
“Hun har hovedet fyldt med fjer,” sagde Æthelflaed afvisende. “Men det er på tide, du finder en mand til Stiorra.”