er tiltrukket af hende. Ikke bare hendes påklædning, brysterne og benene i de sorte nylonstrømper, det er i lige så høj grad hendes væsen, det varme smil, de milde øjne, hun er sådan en kvinde, man kunne ligge i en seng med i timer, hun ville ikke kræve ret meget, hun ville være hengiven og blid. Og hun ville også være kyndig, fordi hun interesserer sig, hun ville elske, fordi hun elsker. Jeg tror ikke, hun ville lægge fingre imellem, der ville ikke være nogen skjult dagsorden. Ikke sådan som hun sidder der og smiler og fortæller og spørger og nu løfter sit glas og siger: „Skål.”
Og „skål,” siger jeg.
Og Christina er helt lukket ude nu, jeg føler mig ovenpå og tør spørge, om vi ikke skal tage en whisky mere. Lise takker ja, og overraskende nok gør Charlotte også, og det glæder mig, hun virker neurotisk og sympatisk.
Jeg kan ikke få øje på tjeneren og går op i baren for at bestille. Da jeg kommer tilbage med whiskyen, er Christina gået.
„Hun skal tidligt op i morgen,” forklarer Lise.
Det passer sikkert ikke, men hvad gør det, nu er hun skredet, og det bedste selskab er tilbage.
Jeg læner mig tilbage i stolen og tager en cigaret. Mens jeg tænder den, kan jeg mærke, at Lise kigger på min mave, og jeg overvejer et kort øjeblik at trække den ind og se mere fit ud, men dropper det. Jeg er så fed, som jeg har lyst til.
Måske er det derfor, hun langt senere siger, at det har været hyggeligt, men at hun nu er træt, efter at hun har inviteret mig med op i sin lejlighed på Ingerslevsgade og budt på en sid