Hvad saa for dig, du Automaton-Hierte?
For hvem skal du da ticke? og hvem skal
til den Tid al din kaade, ugeneerte
fremdriftsivrige Fremskynden af Tal
da bie? Du gak i Stycker før du lerte
at slaae med Hjærtets Sødme og dets Qval!“
Til disse Hiertets Ord har Uhret dog kun eet at svare: Klokkens slag! om de saa ere til Tiden eller ey. Som Øyeblikkets Poppegøi snakker det bestandig kun det værende efter Munden, mens Hjertet i hvert Slag ogsaa kan yttre baade Erindringen og Haabet.