Bondepigen Kjestens hjerte tilhører forkarl Anton, men da præstens nevø Holger Darling kommer på feriebesøg, får Anton sig pludselig en rival. Holger inviterer Kjesten med til København, hvor der øjensynligt gælder andre regler for mænd og kvinder og kærlighed.
Jeppe Aakjærs «Når bønder elsker» er en kærlighedserklæring til de vestjyske bønder og en spændende skildring af kulturkløften mellem landlivets fred og det pulserende København i det tidlige 1900-tal.
Jeppe Aakjær (1866–1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange — “Jens Vejmand”, “Jeg er havren” og «Ole sad på en knold og sang” er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud — en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.
