Den kortvarige og flygtige lykke gives en stedmoderlig behandling inden for lykkeforskningen. Den type lykke, som begribes som “korttidslykke” eller “positiv affekt”, kommer og går, og som sådan bliver den uinteressant i et forskningsmæssigt øjemed. “Det egentlige spørgsmål, som det meste af den seriøse lykkeforskning beskæftiger sig med, er dog ikke de kortvarige op- og nedture, som den positive affekt er […] Spørgsmålet er i stedet for, hvor lykkelige vi er ind imellem de store oplevelser, der skaber minder. Med andre ord: Hvor lykkelige er vi i vores hverdag?” skriver den danske økonom og lykkeforsker Christian Bjørnskov (2015, 12). Tanken synes at være, at eftersom vi står epistemologisk magtesløse over for den slags fænomener i livet, som sker upåagtet – som kommer, uden at vi har planlagt, efterstræbt eller regnet med dem – så unddrager de sig det videnskabelige fokus.