Ludvig Schrøder (1836–1908) var en af de helt store skikkelser inden for højskolebevægelsen. I bogen her fra 1913 fortæller Holger Begtrup, der selv i mange år var højskoleforstander, om Ludvig Schrøders arbejde for højskolebevægelsens fremme samt om hans personlige liv fra barndommen til voksenlivet, og hvad der inspirerede ham til at kæmpe for folkeoplysningen i Danmark.
Holger Christian Begtrup (1859–1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger “Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede”, “Grundtvigs udvalgte Skrifter”, biografien “C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie” og «Den danske Højskole”.