John T. Lauridsen,Mikkel Kirkebæk

Søren Kams erindringer

For første gang fortælles hele historien om Danmarks mest eftersøgte krigsforbryder, tidligere SS-officer og nazist Søren Kam.
Den 23. marts 2015 døde Søren Kam. Han efterlod sine erindringer nedskrevet i 1986, der først måtte udgives efter hans død. I «Søren Kams erindringer» foreligger erindringerne som en kildeudgivelse med Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsens noter og fyldige indledning.
Erindringerne er Søren Kams udførlige skildring af sit liv fra barndom til alderdom. Han voksede op i et velstillet hjem i Nordsjælland og meldte sig som ganske ung til Waffen-SS. Hans talrige krigsoplevelser på Østfronten beskrives indgående og levende i erindringerne. Som chef for Schalburgskolen deltog Kam senere i mordet på BT-redaktør Carl Henrik Clemmensen.
Efter drabet vendte Kam tilbage til frontlivet, hvor han sent i krigen modtog Jernkorsets Ridderkors og blev takket personligt af Hitler. Siden krigens afslutning opholdte Kam sig i Tyskland under falsk identitet, men 30 år efter blev hans opholdsted i Tyskland kendt, og en af de længste og mest omtalte udleveringssager i danmarkshistorien begyndte.
Den omfattende indledning og noter ved historiker Mikkel Kirkebæk og forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek John T. Lauridsen tilføjer en kritisk beskrivelse af mennesket Søren Kam, hans liv og gerninger, udleveringssagen og de dele af Kams liv, der er undladt eller overfladisk beskrevet i Kams eget manuskript.
Indledningen analyserer den såkaldte “modhistorie”, som Kams erindringer repræsenterer, samt hans status som ikon og mytebærer for gamle nazister og SS-veteranmiljøet – og fremtrædende fjendebillede for store dele af den danske offentlighed.
640 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2015
Udgivelsesår
2015
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Lasse Nielsenhar delt en vurderingfor 5 år siden

    Ok

  • Allan Jørgensenhar delt en vurderingfor 5 år siden
    👍Værd at læse

    En historisk udgivelse af den meget omtalte Søren Kam's erindringer, som frivillig under 2. Verdenskrig. Udgivelsen er historisk sober med indledning, der tager let afstand fra Kams engagement, og tilføjelsen af en lang række kilder til forståelse af Kams synspunkter og holdning Till en af de afgørende begivenheder mordet på redaktør Clemmensen.. Bogen kan læses, som en redegørelse for Kams liv indtil han dør i 2005, den er læsbar, men jeg får mindelser om de landsknægtsbiografier, der er udgivne, de ældste fra 30års krigen,. Soldater historier som godt er enkeltbegivenheder. Hvis man interesserer sig for krigsskildringer og nazistiske ideologi, giver bogen indsigt. Men noget sympatisk menneske bliver Kam og hans meningsfæller aldrig!

  • Hans Justesen Hans Justesenhar delt en vurderingfor 5 år siden
    👍Værd at læse

    Man skal have sine forbehild men spændene bog. Han var en rigtig ss mand

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)