Skrøbelige skønhed

Hvis Gud skaber alle vores ansigter, lo han så, da han skabte mit?
Skaber han benene, der ikke kan gå, og øjnene, der ikke kan se?
Krøller han håret oven på mit hoved, til det gør oprør i vild trods?
Lukker han ørerne på den døve mand for at gøre ham mere pålidelig?
Er måden, jeg ser ud på, et tilfælde, eller er det skæbnebestemt?
Hvis han skabte mig på denne måde, er det okay at bebrejde ham for de ting, jeg hader?
For fejlene, der ser ud til at forværres, hver gang jeg kigger i et spejl.
For grimheden, jeg ser i mig selv; for hadet og frygten.
Former han os for sin egen skyld af en grund, jeg ikke kan se?
Hvis Gud skaber alle vores ansigter, lo han så, da han skabte mit?

Hvis Gud skaber alle vores ansigter, lo han så, da han skabte mit?