Jack insisterede på selv at vælge huset, fordi det skulle være min bryllupsgave, så jeg så det først, da vi kom hjem fra vores bryllupsrejse. Selv om han havde sagt, at det var perfekt til os, forstod jeg ikke rigtig, hvad han mente, før jeg så det. Ejendommen ligger på en stor grund i udkanten af den lille by, så der er præcis så uforstyrret, som Jack har brug for, samtidig med at han nyder det privilegium at eje det smukkeste hus i Spring Eaton. Og det sikreste. Det er udstyret med et kompliceret alarmsystem med stålskodder for vinduerne i stueetagen. Det må forekomme sært for de andre, at de ofte er lukket i dagtimerne, men som Jack siger til alle, der spørger, så har sikkerhed en meget høj prioritet, når man har et job som hans.
Vi har mange malerier på væggene i dagligstuen, men folk lægger som regel særlig mærke til det store røde maleri, der hænger over kaminen. Diane og Adam, der har set det før, kan ikke lade være med at gå hen og kigge på det igen, og Rufus går med, mens Esther bliver siddende i en af de flødefarvede lædersofaer.
”Det er fantastisk,” siger Rufus og ser fascineret på de hundredvis af små mærker, der fylder det meste af lærredet.
”Det hedder Ildfluer,” bemærker Jack, mens han vikler ståltråden af champagneflasken.
”Jeg har aldrig set noget lignende.”
”Det er Grace, der har malet det,” fortæller Diane ham. ”Er det ikke utroligt?”
”I skulle se Graces andre malerier.” Jack lirker proppen af champagnen næsten uden en lyd. ”De er ganske forbløffende.”
Rufus ser sig interesseret rundt i lokalet.