Bøger
Umberto Eco

Nr. 0

Ny stor roman fra Umberto Eco – for første gang sat i vor tid. En politisk kommentar til dagens Italien og til den moderne medievirkelighed. Vi er i Milano, året er 1992, Berlinmuren er faldet og korruptionsskandalen ’Operation rene hænder’ er begyndt at rulle og rive de gamle, kristeligt demokratiske og socialistiske magthavere til fald.

Hovedpersonen, Colonna, har rundet de 50 år og er efter eget udsagn en falleret akademiker, en taber. Han sættes af en opadstræbende mediemogul i spidsen for en ny avis, som skal afpresse magthaverne ved at oprulle et halvt århundredes italienske skandaler, fra den højreorienterede bombeterror og efterretningstjenesternes mere tvivlsomme operationer til venstreterroren, P2-logen og Operation Gladio.
Men snart tager begivenhederne en dramatisk vending, og det, der til at begynde med lignede absurde konspirationsteorier, får pludselig karakter af virkelighed med fatale konsekvenser til følge.
Med sin nye fremragende roman er Umberto Eco tilbage i det spor, som er blevet hans speciale: magtens væsen, konspirationer og politiske rævekager, og denne gang også pressen – ikke i rollen som den fjerde statsmagt, men af den type, man på italiensk kalder la macchina del fango, muddermaskinen.

Pressen skriver:

»Umberto Ecos »Nr. 0« er vitalt og veloplagt langt ude og stærkt konspirativ. Men måske ikke så langt ude endda. … man kan sige, at han i sin nye roman tager det værste fra journalistikken og det værste fra politikken og serverer det for læserne på et sølvfad. I alt dets gru. Og med et sort humoristisk overskud, der ikke er til at stå for.«
***** – Søren Kassebeer, Berlingske

»Den 83-årige italienske forfatter, professor, filosof m. v., Umberto Eco, er tilbage i veloplagt stil i denne beskmorsomme skildring af den moderne medievirkelighed.«
**** – Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende

»… den 83-årige Umberto Ecos ' Nr. 0' [er] en sprudlende og bittersød Asti Spumante, en satirisk svindlerroman med en sensommerlig kærlighedshistorie…. Både aparte encyklopædisk og avanceret ironisk med sin elegante intrige, der stort set er bygget op på genbrug fra forfatterens eget tematiske kabaretfad.«
**** – Bo Tao Michaëlis, Politiken

»Det er kostelig læsning, og forskerhjernen Eco, der i forvejen har et encyklopædisk temperament, har tydeligvis moret sig med sig at få det hele til at hænge sammen i én stor konspiration, der er så lang som støvlelandet selv.«
– Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad

»Ecos nye roman, med den pirrende titel Nr.0, er … velkomponeret og medrivende og tillader sågar en kritisk morale om massemediernes konstante jagt efter det ekstreme og risikoen ved en kortlivet offentlig hukommelse. … Blandingen af politik og journalistik er skildret med stor underfundighed, og det er morsomt at læse om avismiljøets samling af opblæste redaktører, forliste akademikere og halvstuderede skriverkarle.«
– Adam Holm, Weekendavisen
»Det er sjovt på den meget spekulative måde, men Eco formår dog også at gøre historien fundamentalt spændende.«
**** – Jens Eichler Lorenzen, Fyns Amts Avis
»Umberto Eco har skrevet en både spændende, morsom og påtrængende ubehagelig roman…«
**** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet
185 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2015
Udgivelsesår
2015
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Lisa Wrisberg Smidthar delt en vurderingfor 6 år siden

    BBC-programmet, som omtales i bogen, kan ses her:
    https://youtu.be/GGHXjO8wHsA

  • Hans Jørgen Hansenhar delt en vurderingfor 7 år siden

    Ikke det bedste eco har skrevet. Lidt sjov italiensk fatalisme - men ikke meget mere.

Citater

  • b1776136378har citeretfor 4 år siden
    Hvor tror du Braggadocio vil lede efter bolden når han kommer tilbage? Og Pierino svarer: I skuffen, selvfølgelig. Pierino ved med andre ord ikke at i min bevidsthed ligger bolden stadig i krukken; i hans bevidsthed befinder den sig nemlig allerede i skuffen. Pierino kan ikke sætte sig i andre menneskers sted, han tror at alle tænker ligesom ham
  • b1776136378har citeretfor 4 år siden
    Inden længe vil det derfor gå op for folk at de kun bruges af fattigrøve, stakler der skal kunne kontaktes af banken når de har overtræk på kontoen, eller af deres chef når han vil kontrollere om de bestiller noget. På den måde ender mobiltelefoner med at blive et symbol på social lavstatus, og ingen vil vide af dem
  • b1776136378har citeretfor 4 år siden
    Munter? Hun var selv på én gang munter og melankolsk, og hun så på mig (hvordan ville en dårlig forfatter udtrykke det?) med sine dådyrøjne

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)