Hjemfalden

Når begge visere rammer Tolv
og omstyrter døgnet, vi står i,
gør tiden, der gik,
krav på en time endnu:

Sekunder ødslet ud i det evige,
døden solgt for en god nats søvn.
Dét øjebliks latter, der gjorde en søster til elsket;
den endeløse tavshed, da hun blev fremmed.

Stjerner er tårer, der aldrig blev grædt
og frøs fast i Himlens Imperium –
derfor kan hver faldende stjerne byttes
til endnu en lykke på jorden