Danmark

Forestillingen om fællesskabet standser ved grænsen mod Tyskland. Et forestillet, politisk fællesskab er den bedste definition på en nation.

tabte Norge og hertugdømmerne og blev dermed en homogen nationalstat.

Nogle forestiller sig fremtidens Danmark som en del af verdenskulturen; men de fleste vil nok alligevel bevare Danmark, som det er, eller formuleret på en anden måde: Det kan godt være, at kulturen er ved at blive globaliseret, men det er i udpræget grad sådan, at politik endnu er bundet til nationalstaten.

Danskhed er vaner. De ændrer sig – men langsomt

Vi udrydder ikke den natur, der har stemmer og navne. Så længe den danske natur forestilles som dansk, er den et du

men der er altså to svar på spørgsmålet: Hvem er vi? Identitet er enten det bestandige, det samme, det der har været der længe. Eller identitet er det, der gør os forskellige fra andre

konkludere: Nationalismen står stærkt i Danmark. På det punkt minder vi om amerikanerne, mens vi er meget forskellige fra svenskerne. De andre særpræg er: Vi er lykkeligere end de fleste. Vi ligger i toppen med hensyn til demokratiske værdier. Vi har stor tillid til staten. Der er en sammenhæng mellem liberalisme og nationalisme i Danmark. Vi er glade for velfærdsstaten forstået på den måde, at vi mener, problemerne er løst, og at der ikke skal gøres mere.

ærdier har blot erstattet nationalkarakter og ”dansk sind” eller danskhed.

Danmark befinder sig som nationalstat i et globalt system

Det befinder sig i en spænding mellem verdenskulturen på den ene side – og så på nogle nationale traditioner, vaner og institutioner på den anden. I krydsfeltet mellem de to opstår en hybrid kultur, hvor de globale værdier afbøjes og ændres af det lokale