Overalt i Europa bliver folk narret af en falskmøntner, der er så dygtig til at trykke falske pengesedler, at han er blevet stenrig og har fået tilnavnet “Den Smarte”. Men hvem er han i virkeligheden? Hans trykkerivirksomhed viser sig at kunne spores til en gammel herregård, som har været lejet ud til en række besynderlige mennesker. Men hvem af dem er “Den Smarte”? Og vil han fortsat kunne undslippe politiet, når nettet omkring ham strammes?
Den engelske forfatter Edgar Wallace (1875–1932) levede et dramatisk og omflakkende liv. Som soldat i Boerkrigen blev Edgar Wallace ved et tilfælde korrespondent for Reuters og Daily Mail og begyndte samtidig at skrive digte og noveller. Edgar Wallaces første bestseller var en føljeton om de overgreb, han selv bevidnede, den belgiske kong Leopold lod gennemføre over for de indfødte i Congo. Siden er det blevet til dusinvis af udgivelser, der har gjort Edgar Wallaces navn til synonym med spændende romaner, der gemmer på langt mere, end man forventer af den klassiske føljeton.