Jussi

nu har han fået til opgave at organisere transporten af familiens ejendele fra Allerød til Valby. Der er tale om en logistisk opgave af et vist omfang. Alene Jussis papirer fylder omkring 300 flyttekasser, men Kjeld stiller gerne op, og da jeg besøger huset, er flere venner fra netværket dukket op for at give et nap med.

Min hjerne skal have ekstremt meget næring, når jeg er i den fase. Der skal hældes på, ellers går jeg sukkerkold og kan ikke tænke. Jeg skal have 5.000 kalorier om dagen. Det er mere end dobbelt så meget som de fleste andre mennesker. Min hjerne forbrænder det simpelthen så hurtigt.

Jeg mærkede også skuffelsen, da han skrev de næste to bøger, og der ikke rigtig skete noget. Men han blev ved.«

Hvis du bruger en time om dagen, kan du skrive mange ord.«

det tidspunkt lå Flaskepost fra P øverst på bestsellerlisten som en af de tre mest solgte bøger i Danmark. Men den havde ikke været let at skrive, afslørede han i sin tale. Med den ene hånd i lommen fortalte han om bogen, der blev færdig i en hektisk slutspurt i et sommerhus. Her sad han ti dage i træk i underbukser fra tidlig morgen til fire om natten og skrev de sidste sider.
»Udenfor gik folk på stranden, og når de kom tilbage om eftermiddagen, sad jeg stadig og skrev. De troede, jeg var sindssyg.«

Men jeg kunne godt lide tanken. Jussi tænkte stort, inden han havde fundamentet til det. Det er meget udansk. Han ville ikke nøjes med Danmark, Holland, Norge og Spanien, som var rigeligt til at stille mig jublende tilfreds – han ville over Atlanterhavet. Han sagde, at han betragtede Jorden som et flyvende tæppe. Det handlede bare om at få fat i en snip og trække til. Ned på jorden med sig, dæk!

Folk er jo trætte, når de læser. De ligger i sengen om aftenen og har syv minutter, inden de falder i søvn. Det er jeg meget bevidst om. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at få læseren til at vågne op og tage en halv side mere

I vinteren 2005, 55 år gammel og med en fortid som tegneserieantikvar, filmstuderende, fredsaktivist, forlægger, tegneseriedirektør og ugebladsredaktør og forfatter til tre internationale spændingsromaner, var Jussi Adler-Olsen klar til endnu et skift.

I alle årene var Alfabethuset sat på pause på ubestemt tid. Det var først i efteråret 1995, da han havde afviklet sit tv-programblad, at Jussi atter fandt manuskriptet til romanen frem. På sin nye pc med tekstbehandlingsprogrammet WordPerfect 5.1. skrev han videre på historien om de to engelske piloter på nazihospitalet

Jussis plan var følgende: Han ville udgive en stor international thriller hvert tredje år. Han ville bruge to år på at researche og udtænke plottet og et år på at skrive manuskriptet