Bøger
Bent Haller

Djævelen i dammen

    Gert Schou Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    EN CHOKERENDE BESLUTNING

    Da BiWer kom i skole, en af de sidste dage før ferien, havde han den hvide bog med i sin rygsæk. Hans venner, Emil og Hektor, skulle se Mina. I frikvarteret, hvor det ellers var meningen, at de skulle løbe tre gange rundt om skolen, satte de sig på en bænk, hvor gårdvagten ikke kunne se dem, ved cykelskuret, hvor de store piger opholdt sig, når de skulle ryge.

    BiWer tog den hvide bog frem og glattede forsigtigt bindet.

    – Hele den her bog handler om Mina, sagde han.

    Emil kikkede på Hektor og sagde:

    – Vi vidste ikke, du havde en lillesøster?

    – Jo da, sagde BiWer. – Hvorfor skulle jeg ikke have det?

    – Det har du aldrig sagt noget om, sagde Hektor. Han fnyste, som om han havde noget i næsen.

    – Nu skal I bare se, sagde BiWer. – Her er hun i kirke. Det var, da hun blev døbt. Se, det fine guldkors, det er hendes dåbsgave.

    BiWer vendte side efter side og kommenterede samtlige billeder. Det var en hel historie. Emil og Hektor kiggede på hinanden.

    – Vi må hellere komme i gang med det løberi, sagde Emil.

    – Ja, ellers får vi bare ballade, sagde Hektor.

    BiWer så efter dem.

    En af lærerne kom gående. Hun smilede til BiWer og satte sig på bænken ved siden af ham.

    – Her sidder du for dig selv?
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)