Om vinteren

Mens fortiden er tabt for altid, er det der ikke skete i den, dobbelt tabt. Det fører til en særegen form for følelse af tab, den ikke-realiserede fortids melankoli. Følelsen lyder overspændt og unødvendig, noget der kan fylde virkesløse og livsfjerne sjæle, men det den bunder i, er en fundamental menneskelig indsigt og længsel: Alt kunne have været anderledes.

Nu er det atomernes virkelighed vi lever i, og ensomme i verden er vi.

Der var noget lidt uopmærksomt ved en af vores døtre da hun var lille, hun fulgte ligesom aldrig rigtig med.

Seksuelt begær hører sammen med sult, trøst og træthed til de helt grundlæggende følelser og har samme struktur som dem.

Der stod en mørkhåret, undselig, ganske tynd fyr på omkring fyrre med en enorm næse plantet midt i ansigtet.

Jeg har kvindeskræk, og det jeg er bange for, er at jeg ikke vil slå til, ikke være god nok. Ironien er jo at netop sådan en skræk er det der gør at man ikke er god nok, ikke slår til, for det mandlige, som kvinder begærer, i hvert fald ud fra min erfaring, er det selvtilstrækkelige, egenrådige, suveræne.

Oplevelsen af kunst kan også være stærk og kan også løfte op og være let, men uden at forlade det den er bundet af – omtrent som en gren løftes op af vinden, når alle bladene skælver og blafrer og er fulde af blinkende refleksioner af sollys. Verdensoplevelsesletheden er anderledes, den er ikke centreret om noget bestemt, det er netop det ubestemtes lethed den fylder sjælen med. Ikke grenen der løftes af vinden, men vinden. Ikke bladene der reflekterer sollyset, men sollyset.

Livsfølelse
Vi føler altid noget, og vi er altid i et bestemt humør.

Jeg har ikke valgt at vågne nedtrykt hver eneste morgen, og selvom jeg ved hvad det skyldes, at det indre bevæger sig omkring sig selv og ikke lader det ydre få tilstrækkelig stor plads, kan jeg ikke gøre noget ved det. Men at verdensafspærringen bestemmer følelserne og humøret, og at det er en fordrejning af udgangstilstanden for den menneskelige eksistens, det ved jeg, både fordi jeg har børn og ser hvordan verden strømmer gennem dem, og fordi jeg selv har været barn og husker hvordan det var, men også fordi jeg nogle ganske få gange har oplevet hvordan alt løftede sig i mig og ligesom blev let og lyst, og at det hver gang kom af en stærk oplevelse af verden