Jeg anerkender Glen Bechs autoritet. Uden tvivl. Den poetiske indføring i Klassekamp og kønskamp er egentlig ikke et manifest, men leverer det sprog, vi har brug for, når vi vil tale om ulighed uden automatisk at slå over i identitetspolitik, d.v.s. i kravet om politiske særrettigheder. Bogen er et friskt pust i debatten om WOKE, ved at undgå at være politisk højtråbende, og i stedet fastholde et mere universalistisk håb om anerkendelse og kærlighed.
Giver et godt billede af det at leve et LIV som homoseksuel. Godt skrevet