Michael Katz Krefeld

Sekten

En mordbrand viser sig at have forbindelse til både en mystisk sekt og til de højeste kredse i det danske erhvervsliv, da Ravn får en tilsyneladende banal sag: Han hyres af den velhavende direktør Ferdinand Mesmer, som er ekspert i ledelsesstrategi, til at finde Mesmers forsvundne søn Jakob, der for 10 år siden grundlagde den nu skandaleramte sekt “Guds udvalgte”.
Da det viser sig, at Ferdinand Mesmer allerede tidligere har haft en privat efterforsker på sagen, men som er forsvundet, indser Ravn, at det ikke bare er en banal sag om en savnet søn, men at der er langt mere på spil. Han lokaliserer Jakob og hans sidste disciple på et afsondret landsted på Lolland. Et sted som er tættere på helvedet end det paradis Jakob ellers har stillet sin menighed i udsigt. Ravns efterforskning fører ham dybt ind bag murene hos sekten, og langsomt afdækkes en både frygtelig og vanvittig hemmelighed i Jakobs og Ferdinand Mesmers fælles fortid.
En hemmelighed, som får katastrofale følger for alle.
“Sekten” er tredje bind i Michael Katz Krefelds serie om privatopdageren Ravn, som bor på en båd i Christianshavns kanal. De to første bind i Ravn-serien er “Afsporet” og “Savnet”.
369 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2015
Serier
Ravn

I denne serie

Andre versioner af bogen

Vurderinger

    Bjørn Fogsgaardhar delt en vurderingfor 2 måneder siden

    Ravn 3

    Emil Bech Frederiksenhar delt en vurderingfor 4 måneder siden
    👍Værd at læse

    Fantastisk bog!!

    Flemming Laasholdt Møllerhar delt en vurderingfor 7 måneder siden

    Ravn 3

Citater

    Michael Frandsenhar citeretfor 3 år siden
    Der var intet grundlag for hans konklusioner, og det hele var som grebet ud af luften.
    Finn Johansenhar citeretfor 3 måneder siden
    Sveden løb af ham, og han tørrede panden med underarmen, der som resten af hans nøgne overkrop var fedtet ind i skidt og smøreolie fra den aldrende Lehman-motor. Igennem de sidste par timer havde han renset vandkølingssystemet, fra pumperne til selve varmeveksleren, der havde været fyldt med slagger og alger. Han havde brugt seks liter rensebenzin til at rengøre veksleren og manifolden, og kamrene stod nu helt rene. Til gengæld havde dampene fra benzinen givet ham en knaldende hovedpine. Hans manglende væskeindtag og varmen i det trange motorrum havde kun gjort det værre. Han håbede, at hans anstrengelser ville løse problemet med, at motoren blev for varm og satte ud, og da han havde fået spændt den sidste bolt på veksleren fast, stak han hovedet op ad den åbne agterluge og spejdede efter Eduardo.
    Michael Brian Thygesenhar citeretfor 3 måneder siden
    Han genkendte sine egne træk i sønnens ansigt: næsen, de nedadvendte mundvige og de tætsiddende øjne, der gav dem begge et evigt eftertænksomt udtryk. Han strøg ham over håret, og drengen lod sig stryge. De runde kinder og fregnerne havde han arvet efter sin mor, der stod henne ved komfuret med ryggen til dem og var i færd med at øse pomfritter op fra frituregryden. Hun placerede pomfritterne på tallerkenerne ved siden af wienerschnitzlerne, der havde fået samme tur i frituren og nu lå og glinsede.

    – Vil du have ærter til? spurgte hun uden at vende sig om.

    – Kun ganske lidt, tak. Han tog sin serviet og lagde den i skødet på sine mørke bukser. Han havde endnu ikke fået skiftet, efter at han var kommet hjem fra kontoret, og sad stadig i sin lyseblå skjorte og habitten. Kun skoene havde han smidt til fordel for et par slidte, men komfortable, kameluldstøfler. – Hvad med dig, skal du ikke have ærter?

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)