Bøger
Trine Bundsgaard

Ammestuehistorier

Trine Bundsgaards Ammestuehistorier fortæller ingen skrøner. Tværtimod giver bogen en række virkelighedsnære fortællinger om graviditet, fødsel og moderskab. Ud fra samtaler med 12 mødre har forfatteren skrevet om graviditetens ventetid, om veer, og den befriende forløsning og mødet med det lille barn — og ikke mindst om hvordan det er at blive mor, med alt hvad det indebærer af glæde, stolthed, ansvar, angst og frustration.
Ammestuehistorier er fortællinger om forventningernes møde med realiteterne. Kvinderne fortæller om at føle sig ensom og overvældet af arbejdet med at passe et lille barn, om at savne sin kæreste, om fornøjelsen ved at glemme sig selv og om kærligheden til det lille barn.
Kvinderne tegner et nuanceret billede af moderskabets glæder og konflikter og viser at der er mange måder at være mor på og mange modstridende følelser forbundet med moderskabet. I modsætning til andre bøger om svangerskab og fødsler retter Ammestuehistorier fokus på kvinden og den omvæltning det er at blive mor.
156 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2021
Udgivelsesår
2021
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)