Bøger
Glenn Ringtved

Kings of Jutland

Der er kun en ting at gøre, hvis man vil gribe dagen, når man ikke er født med en guldske i røven …

Skipper, Ronny og Bo er ikke bare nede — de er langt nede under bundlinjen. Deres fodboldhold spiller ad helvede til, Skippers bil er smadret til ukendelighed, og de har ikke engang råd til en pakke smøger. Så der skal ske noget. Noget drastisk. For som Ronny siger, så handler det om at tage skæbnen i egen hånd. Det handler om at snuppe den der once in a lifetime-opportunity, som man kun får én gang i livet. Og det gør de så. De beslutter at røve en bank.

Men intet går som planlagt, og snart går den vilde jagt med et par rigtige gangstere i hælene.
139 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2014
Udgivelsesår
2014
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Sørenhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

  • G-Cykler v/Kim Kristoffersenhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

Citater

  • Peter Haarslevhar citeretfor 4 år siden
    „Tak for turen. Og hyg jer.“
    De vinkede begge to, da vi slentrede op mod Nytorv for at tage bussen hjem til Aalborg Øst.
    „Har du penge til billetten?“ spurgte Ronny.
    Jeg rodede i mine lommer.
    „Ikke en krone.“
    „Pis,“ sagde han. „Det har jeg heller ikke.“
    „Det er typisk …“ begyndte jeg. „Vi har lige haft en fucking halv million, og nu har vi ikke engang …“
    Han lagde en hånd på min skulder.
    „Rolig nu, min dreng,“ sagde han. „Så må vi jo bare bruge det gode gamle trick.“
    Der stod heldigvis to mødre med hver sin barnevogn. Vi holdt os tæt til dem, uden at det blev mistænkeligt, og da bussen standsede, og dørene gik op, skyndte vi os at tilbyde vores hjælp med at få barnevognene op i bussen. Som altid smilede mødrene taknemmeligt, mens vi i den almindelige forvirring dukkede os for at undgå chaufførens blik i bakspejlet, hvorpå vi uset kunne luske ned og sætte os på de bagerste sæder.
    Vi kørte uden at sige noget. Udenfor suste Ålleren forbi. Vi passerede den opgang, hvor Ane bor. Det sidste halve år har jeg stået mange gange i mørket og kigget op på de oplyste vinduer i lejligheden. En enkelt gang har jeg endda taget mig sammen og er skrået over gaden og har placeret pegefingeren på ringeklokken nede i porten. Men modet svigtede mig, da det gjaldt. I morgen, tænkte jeg, i morgen inviterer jeg hende fand’me ud og spise.
  • Sørenhar citeretfor 4 år siden
    Jeg ved, hvordan Ronnys lidt særprægede barndom har givet ham et anstrengt forhold til uniformerede autoriteter som strømere og fængselsbetjente

    Hh

  • Sørenhar citeretfor 4 år siden
    vander hans plante og fodrer hans elskede hvide rotte, Sniffer

    Rotte

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)