I landet Tyrol ringer klokkerne fra et utal af kirketårne i de små landsbyer, der ligger spredt i landskabet.
Ingeborg Maria Sicks ”Der ringer klokker” indeholder syv fortællinger, der alle udspiller sig i alpelandet og kredser om den kristne tro og det kristne budskab.
Bogen udkom første gang i 1910.
Ingeborg Maria Sick (1858–1951) var en dansk forfatter. Hun var økonomisk uafhængig og arbejdede i flere perioder af sit liv frivilligt som sygeplejerske i fattigkvartererne i København, London og Paris. Hun var desuden stærkt religiøs, hvilket hendes mange bøger også bærer præg af. Sick skrev både romaner, noveller, digte, biografier og et enkelt skuespil. Hendes bøger er oversat til flere sprog.