Et skuespil i to akter om livet på en herregård på Sjælland. Den gamle godsejer — også kaldet hr. General — er en konservativ mand, der ikke har meget tilovers for tidens nye liberale idéer. Men de unge mennesker på godset er af en anden overbevisning — særligt den, der gælder kærlighedens frie væsen. Så da hans kække nevø Conrad en dag tager sin gode, liberale ven, Julius, med hjem, skaber det et vist postyr, især fordi Julius hurtigt får et godt øje til hr. Generalens yndige datter, Vilhelmine, og hun til ham.
Opført første gang på Det Kgl. Teater i 1847
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Johan Ludvig Heiberg (1791–1860) var en dansk dramatiker, digter, kritiker og i en periode også chef for Det Kgl. Teater (1849–56). Johan Ludvig Heiberg var en markant skikkelse i datidens københavnske borgerskab og kulturelite. Han introducerede genren ‘vaudeville‘ i dansk teater, der sammenfletter skue— og syngespil. Han voksede op under privilegerede kår og havde derfor adgang til både uddannelse og mange af den romantiske periodes største kulturpersonligheder såsom Adam Oehlenschläger, familierne Rahbek og Bruun, Jens Baggesen, H.C. Ørsted og mange flere.
Johan Ludvig Heiberg var i øvrigt en bærende kraft i introduktionen af den tyske filosof Hegel og hans værker i Danmark.
