bookmate game
Albert Camus

Pesten

Romanen Pesten handler om et pestudbrud i den algierske havneby Oran. I begyndelsen dør rotter i hobetal, men efterhånden sættes alle indbyggere i karantæne. En lokal læge kæmper en brav kamp for beboerne i byen. Mange vælger at gå op imod den dødsdom, der hænger over byen ved at forsøge at skabe livskvalitet under de værste betingelser eller give de syge en værdig død. Romanen demonstrerer således, at der findes en human eksistentialisme.

Den franske forfatter Albert Camus (1913–1960) udgav Pesten i 1947, og den udkom på dansk samme år. Denne udgave er Hans Peter Lunds oversættelse fra 2012.
299 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2018
Udgivelsesår
2018
Forlag
Gyldendal
Oversætter
Hans Peter Lund

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Annie Kyhl Jørgensenhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

    Meget aktuel i denne Corona tid

  • Lars Brunkehar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

    Tankevækkende

  • Erik Johansen Jappehar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🚀Opslugende

Citater

  • Laura Mayner Hansenhar citeretfor 4 år siden
    Men der findes byer og lande, hvor folk indimellem har en fornemmelse af, at der også er noget andet. Det plejer ikke at ændre deres liv. Men de har i det mindste haft den fornemmelse, og det er altid noget. I forhold hertil er Oran tilsyneladende en by uden nogen fornemmelser, det vil sige en helt igennem moderne by. Det er derfor ikke nødvendigt at give en nøjere beskrivelse af, hvordan man elsker hinanden hos os. Enten kaster mænd og kvinder sig grådigt over hinanden i det, der kaldes kærlighedsakten, eller også bevæger de sig ud i en lang vane for to. Der er som regel ingen mellemvej. Hvilket heller ikke er særlig originalt. I Oran er man, af mangel på tid og eftertanke, nødt til at elske hinanden uden at vide det.
  • Laura Mayner Hansenhar citeretfor 4 år siden
    Intet er formodentlig mere naturligt i vore dage end at se mennesker arbejde fra morgen til aften og derefter vælge at spilde den tid, de har tilbage at leve i, med kortspil, på cafeen og med at snakke.
  • Rune Møller Lorenzenhar citeretfor 4 år siden
    Da Tarrou havde udtrykt sin undren over det indelukkede liv, han levede, havde han forklaret ham noget om, at ifølge religionen var den første del af et menneskes liv en opstigning og den anden del en nedstigning, at mennesket ikke var herre over sit liv under nedstigningen, at det kunne blive revet fra ham når som helst, at han altså ikke kunne gøre noget ved det, og at det derfor netop var bedst ikke at gøre noget. Han var åbenbart ikke bange for at sige sig selv imod, for lidt efter havde han sagt til Tarrou, at Gud bestemt ikke var til, for hvis han var, ville præsterne være overflødige

    Klart tegn på Camus syn på det filosofiske selvmord. Manden fralægger sig alt ansvar for at leve sit liv og få oplevelserne. Han har givet op på dette da det sidste ende er en højere gud der tager ham uanset hans liv og erfaringer.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)