Hvidt støv 3 – rejsen til SELU

Liam kysser mig på kinderne. „Han sagde også, at du ville være

Tårnet er højt. Der er langt til toppen. Mine fingre går i krampe.

Elliot stopper og holder sin hånd i vejret. Han tysser på os. Peger på den lukkede hangar. „Indgangen til minen er derinde,“ hvisker han.
Jeg ved ikke, hvorfor han hvisker. Vi er forhåbentlig alene på basen. Alle soldaterne er væk.
Elliot peger lige frem. „Jeg tror, at våbenlageret er den vej.“
Vi skal lige til at gå videre, da vi hører en dump lyd. Som noget, der banker mod metal. Langt væk. Så er lyden væk. Men den kom inde fra den lukkede hangar.
Emma lister hen til døren. Hun hiver en skinne til side og trækker forsigtigt en portlåge op.
Ved første øjekast er der mørkt i hangaren. Men jeg kan fornemme noget bevæge sig derinde. Og jeg kan høre en mumlen. Jeg lister helt hen til åbningen og stikker hovedet ind. Griber ud efter min økse, da jeg ser dem. Hundredvis af soldater står i hangaren med ryggen til os. De er i ens grønne uniformer og ligner en deling, der er ved at blive briefet. Jeg bliver så overrasket over synet, at jeg træder et skridt tilbage og støder ind i døren, så skæftet på min økse laver en høj syngende lyd.
„Hvad er det?“ hvisker Palina bag mig