Det er snart jul i Ostehuset. Anton skal spille Jomfru Josef i skolen, men så smelter Jesus, og Gilbert Ernst starter i klassen. Gilbert Ernst er den klogeste dreng i landet og har vundet Den Gyldne Ugle i fjernsynet. Han har også noget meget fedt hår og en mystisk autocamper med en stor antenne. Pludselig har Antons bedste ven Molly ikke længere tid til Anton, og derfor må han lægge en plan. Han får brug for en stor pakke smør, en æseldragt, og især får han brug for en tyk dame med en virkelig stor sneplov.
Om forfatteren:
Lars Daneskov (f. 1963) er journalist og forfatter og har siden 1989 udgivet godt 30 bøger i forskellige genrer. Mest kendt er højtlæsningsserierne om Otto, Stenfjæs og Anton & Molly, hvor den første bog ''Tro, håb og gorgonzola'' i 2013 modtog BMF-prisen som årets børnebog. Derudover er han forfatter til ''Pissemyre'' (2020), ''Maskernes Hus'' (2021) og ''Mor har en baby inde i maven'' (2012) som også er solgt til Rusland, Kina og Tyskland.