Desertørerne

PERSONER
Familien Kappel Bruhn
Christian
Julie, Christians kone
Lea, deres datter
Simon, Leas tvillingebror
Sofie, Leas lillesøster
Sebastian (Seb), Leas lillebror
Malene, Leas storesøster
Agnes, Christians søster
Sara, familiens au pair-pige
Familien Nielsen
Mark, Leas kæreste
Rune, Marks lillebror
Jørgen, Marks far
Hanne, Marks mor
Andre
Frank, Julies bror
Søren, Malenes mand
Emil, Sofies kæreste
Jane, Sofies veninde
Signe, Leas veninde
Martin, Leas ven
Andreas Skovgaard, Christians ven
Johan, ven af Julie og Christian
Frederik Lund Thomsen, Marks kollega
Anders Wass, Marks kollega
I Kabul
Kristin Hoffmann, fuldmægtig ved den danske ambassade
Robert, Simons kollega ved IRDA
Lucy, Simons kollega ved IRDA
George Leigh, ansat ved USAID
Aziz Wali, Simons ven
I Shang­hai
Jiaying, Malenes kollega
I New York
Astrid, økonomistuderende ved Columbia
FREDERIKSBERG
Oktober 2007
Lea havde trukket mig med op ad vindeltrappen. Vi gik gennem førstesalens opholdsstue

De blev forstyrret af en sortlakeret BMW som rullede gennem strædet, langsomt, den måtte følge fodgængernes tempo. Vinduerne var rullet ned, et technobeat dunkede ud i aftenen og satte cafégæsternes samtaler på pause. De ventede indtil bilen var drejet om ad Højbro Plads.

I 1920’erne havde kong Amanullah efter inspiration fra den samtidige Atatürk forsøgt at skabe en sekulær islamisk nationalstat. Amanullah ville vestliggøre landet.

Mange troede at New York var den amerikanske smeltedigels kroneksempel på lykkelig integration af alle racer og religioner, men der fandtes næppe noget sted på jorden hvor adskillelsen mellem racerne var mere veldefineret.

Jeg slog op ved mærket og læste et par linjer højt, eller rettere oversatte dem, for bogen var på engelsk: Lad mig give jer et vink om menneskers karakter: Den mand der fordømmer penge, har fået dem på uhæderlig måde; den der agter penge, har tjent dem.

Seb havde stillet ham spørgsmålet: Er en soldat en helt?