«Nej. Der er ikke tid. Kun løbe. Hen om hjørnet, ind gennem en port, over et plankeværk. Nu er de ude, de må være ude på fortorvet bag ham. Han kan ikke høre dem mere. Han kan ikke høre andet end blodet, der slår i hans ører, åndedraget der pumper med en mægtig støj igennem ham. Hvor gør de? Han opdager ikke braget fra skuddet, man han hører kuglen pifte forbi. Hans ryg er et sugende mål, der fylder hele gaden, det er umuligt ikke at ramme ham, han er sikker på, at nu mærker han den stikkende, varme smerte der vil vælte ham omkuld, men en stemme skriger inde i ham, at det ikke må ske, å lad det ikke ske.»
En roman om en gruppe unge, danske modstandsfolk under 2. verdenskrig, og deres kamp mod værnemagten, stikkerne og den angst, der af og til fylder dem, når røgen fra sabotagebomben har lagt sig og sirenerne hyler i det fjerne.
Hans Jørgen Lembourn (1923–1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen “Sandhedens forbandelse”. Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946–49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964–77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971–81) og sad i Dansk Kunstråd (1978–87). nHans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.nn
