Jeg var rasende, men han tog det helt køligt. Han holdt ind til siden.
”Vil du af? Du skal fandeme til at lære at tale pænt, hvis du vil have nogen chancer i det her liv. Vil du hellere gå hjem?”
Jeg kæmpede for ikke at begynde at græde. Han skubbede ud efter mig med en knyttet hånd, så jeg mistede balancen. Min skulder slog ind mod bilddøren. Jeg åbnede den.
”Fint, jeg går.” Jeg håbede, at han ville få dårlig samvittighed. Han gassede op for bilen, motoren snurrede let. Jeg holdt fast i den åbne dør, men håndtaget gled ud af mine fingre, da han kørte lidt frem. Jeg faldt ned i vejkanten, der var fyldt med brændenælder. De ramte mig alle steder, hvor jeg havde bar hud. Oppe under T-shirten. På armene. I nakken og på anklerne.
”Av for fanden.”
”Skal du gå hjem, eller er du nu helt ligeglad med, at Ruth er død?”
”Det brænder, din idiot!” råbte jeg
Her ser man tydeligt hvilke forhold Tue og hans far har. Jeg synes faren er modbydelig og hans måde at behandle hans børn på er ikke god. Tue er begyndt at kæmpe mere imod, men han er stadig et barn og den kan man se fordi han næsten ikke kan holde hans tåre tilbage