bookmate game
Karl Ove Knausgård

Morgenstjernen

En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.

Det er en varm sommeraften i august. Litteraturprofessoren Arne er sammen med sin hustru, kunstneren Tove og deres børn i et feriehus på landet. Ferien er snart slut, og deres ven, rigmandssønnen Eigil, opholder sig i et sommerhus i nærheden. Et andet sted i Norge er præsten Kathrine på vej hjem fra et seminar, men følger en impuls og indlogerer sig på et hotel i stedet for at tage hjem til familien.

Ud over Arne, Eigil og Kathrine møder vi også Emil, Iselin, Solveig, Jostein, Turid og Vibeke, der hver især bakser med deres egne problemer i deres egne liv. Denne augustaften dukker en gigantisk stjerne op på himlen over dem. Hvad er det for et fænomen? Alle taler om stjernens enorme kraft, men har forskellige opfattelser af, hvad de oplever. Og så går livet videre, dog ikke helt som før, fordi usædvanlige hændelser begynder at ske.

“Morgenstjernen” følger ni mennesker henover to afgørende dage i deres liv. Det er Karl Ove Knausgårds første roman siden afslutning på det store autofiktive projekt “Min kamp” i 2013.
682 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Lis Bøgenhar delt en vurderingfor 3 måneder siden
    👍Værd at læse

  • Jan Hansenhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

  • sunemhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

Citater

  • Lykke Lauridsenhar citeretfor 3 år siden
    Vi var nok nærmere tolv, tænkte jeg og stak paletkniven ind under et af æggene, som lå stift på metalbladet da jeg løftede det over på tallerkenen.
  • Trine Natasja Sindahlhar citeretfor 3 år siden
    problemet var altid grænser. Hendes, mine, børnenes. Det var altid umuligt at pege på hvornår det sygelige begyndte, for det gled så langsomt ud, fra glæde og begejstring til noget der trak hende længere og længere væk fra os, og vi blev en del af det, accepterede umærkeligt det som udefra betragtet ikke var acceptabelt, fordi vi ikke stod udenfor, men indenfor, hvor grænserne forskubbede sig så langsomt at vi ikke mærkede det.
  • Trine Natasja Sindahlhar citeretfor 3 år siden
    Det værste man kan gøre, er at forsøge at skjule fedmen, gå i store skjorter og vide bukser i den tro at ingen vil lægge mærke til det så længe der ikke var noget der pressede tøjet ud. Det man så da, var en fed mand der skammede sig. Og det var værre end bare en fed mand, for så kom man tæt på noget ubehageligt personligt og intimt.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)