Asymmetri

Bag det hang et stort spejl med guldramme, som ikke undlod at skuffe mig, da jeg så mit spejlbillede i det, fordi det som alle spejle gengav overraskende lidt af den fornemmelse af verdener inden i verdener, som en enkelt bevidsthed rummer; det var for kedelig og statisk en menneskelig overflade til at fremvise det uophørlige kalejdoskop indeni

alter. I mellemtiden var deres timeglas ved at rinde ud. Alles timeglas var ved at rinde ud, alles undtagen Beethovens. Så snart man fødes, begynder sandet at løbe, og kun ved at kræve at blive husket har man en chance for, at glasset kan vendes om igen og igen.

Man kan mærke, når nogen ikke plages af tiden