“Violin. Et nutidsdigt med et forspil og intermezzoer” fra 1900 er et af Jenny Blicher-Clausens hovedværker. Værket er en versroman og fortæller historien om en kvinde, der føler, at hendes ægteskab forhindrer hende i at udfolde sig kunstnerisk og musikalsk. Typisk for Blicher-Clausen er bogens temaer præget af det moderne gennembruds tanker om frigørelse og individualisme, mens værket rent stilistisk er rundet af romantikkens lidelsesfilosofi og sentimentale skildringer af følelseslivet.
I “Violin” såvel som i efterfølgeren “Den sidste Hauge” bevæger Jenny Blicher-Clausen sig følelsesmæssigt registrerende hen over typiske kvindeemner: ægteskabelig kærlighed, moderkærlighed og drømmen om selvstændighed og udtryksfrihed.
Jenny Blicher-Clausen (1865–1907) var dansk digter og forfatter. Hun begyndte at skrive allerede fra barnsben, og selvom hendes værker stilistisk tilhørte romantikkens litterære tendenser, var hun dybt optaget af det moderne gennembruds ideer om frigørelse og nytænkning. Blicher-Clausen udgav en lang række digtsamlinger og fik især med romanen “Inga Heine” fra 1898 en stor læserskare. Bogens tema er arbejdets rolle i kvindelivet, men fortællingen om hovedpersonens kærlighed til en gift mand står centralt. Blicher-Clausen bidrog desuden aktivt til datidens forskellige magasiner og tidsskrifter, og sammen med forfatterkollegaerne Laura Kieler og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.
