K for Klara 13: Er der nogen

Det tordner stadig i det fjerne, da det bliver sovetid. Og udenfor siler regnen ned i mørket. De får lov til at ligge og snakke i teltene, mens Peter og Karen drikker kaffe på lærerværelset. De har lommelygter, sovedyr og masser af puder. De fleste fra klassen ligger i deres soveposer. Nogle lyser med deres lommelygter. Andre er allerede faldet i søvn.
”Kommer I, drenge?” hvisker Julie gennem teltdugen.
Drengene har igen travlt med at tumle rundt derinde. De hører ikke Julie.
”Men vi vil altså ikke være med,” siger Malou og nikker til Rose.
Klara kigger på Julie. Hun ved ikke rigtig, om de er tarvelige over for Rose og Malou. Men hun vil så gerne prøve at lege ånden i glasset igen.
Julie sukker og ser ud, som om hun tænker sig grundigt om. ”Okay, så leger vi det i drengenes telt i stedet.”
Klara ser alvorligt på Rose. ”Er det i orden?” Hun føler sig alligevel en lille smule ond.
”Ja ja,” siger Rose, men lyder ikke, som om hun mener det.
Julie og Klara kravler ud af teltet. Der er halvmørkt i klasselokalet. Døren ud til gangen står åben. Det ligner et sort hul. Klara skynder sig over til drengenes telt.
”Ånden i glasset,” siger Julie og viser dem glasset og papirlapperne.
Lukas vender det hvide ud af øjnene og gør sin stemme mørk, så han lyder som et monster. Hamid lader, som om han dolker ham med en usynlig kniv.

”