Kaninjægeren

I den rummelige lædersofa, der udgør bagsædet, sidder statsministeren med venstre hånds tommel- og pegefinger hvilende let mod de lukkede øjenlåg.

tænker pludselig på, da hans løjtnant Rinus Advocaat citerede Wei Liao-Tzu inden den første træningstime i ukonventionel nærkamp.
Kraftens taktiske balance findes i Taos yderligheder, sagde han på sin glædesløse måde. Hvis du har noget, så lad, som om du ikke har det; hvis du mangler noget, så fremstå, som om du har det.

DET HVINER I firtommersømmene, da Joona brækker brædderne over fordøren af.

hvæser Luka og vælter sin kaffekop

Kaninjægeren nyder ikke deres lidelse, men han fyldes af en følelse af højere retfærdighed –

De må skynde sig, eftersom gerningsmanden har alle en spree killers kendetegn: en stærk personlig drivkraft, men det enkelte mord er ikke klimaks i en fantasi og efterlader ikke noget behov for gentagelse.

Hvert mord er bare et skridt på vejen, en lille del af en endegyldig løsning.

strækker fingeren frem og ringer på.
Han

går i gang om to timer.

Hun går forbi en østasiatisk, vegetarisk restaurant og ser et par i 50-årsalderen sidde og spise. De holder hinanden i hånden hen over bordet

SOFIA SIDDER STILLE med nedslået blik og dirrende øjenvipper. Joona tænker, at hun synes at huske alting fra siden, som om hun står ved siden af og iagttager sig selv.

– Tror du, at gerningsmanden var terrorist? spørger han efter et stykke tid.

– Hvorfor spørger du mig? Jeg ved det ikke.

– Men hvad tror du?

– Det virkede som noget personligt … Men sådan er det måske for terrorister.

Først er hun vidne til de to skud på afstand og gerningsmandens bevægelser i rummet, inden hun forsøger at flygte og glider