Bøger
Marie-Louise Torm Grønberg

Øjeblikkes forsvinden

1938 — to skæbner løber parallelt. I Paris lever Christel i en beskyttet tilværelse. En dag ændres hele hendes liv, da englænderen James kommer i hendes pleje. Frank bor i Amerika, hvor han lever et stille liv, indtil han en dag møder Amelia. Frank må indstille sig på en helt anden livsstil, og for hver dag der går, mindskes hans chance for lykke. Anden Verdenskrig nærmer sig, og med den bliver Christel og Frank — og resten af verden — kastet ud i forandringer, der ikke er til at stoppe. Bagefter er intet det samme, og det kan det aldrig blive igen. Både Christel og Frank må tilpasse sig i den ny verden, hvor død, kaos og krig har ændret alt.

Uddrag af bogen

Som hun sad der og ventede, undrede hun sig over, hvem han var. Hun vidste ikke meget; han var englænder, 28 år gammel, og hans navn var James. Hendes to brødre, Josef og Raoul, havde fundet ham i en kritisk tilstand, da James havde været på gennemrejse i Frankrig. Som de godhjertede kristne de var, bragte de ham til Paris.

Christel, den mellemste af de fem børn, var 18 år og havde forladt skolen med flotte karakterer. Hun ventede bare på, at livet skulle gå i gang. Hun var derfor sat til at overvåge ham. Det stod nu på ved tredje døgn, og han havde kun været ved bevidsthed kort, da de havde forsøgt at få lidt væske i ham. Han havde ikke åbnet øjnene, og det var en af de ting, hun undrede sig over. Hun spurgte sig selv om og om igen: ’Gad vide, hvilken øjenfarve han har.’

Om forfatteren

Marie-Louise Torm Grønberg er født i 1995 og bor i Roskilde. At skrive har altid været hendes store passion — noget, hun har gjort stort set hele sit liv. Øjeblikkes forsvinden er hendes debutroman, og hun begyndte på denne bog i en alder af 15 år.
279 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2020

Vurderinger

    👍
    👎
    💧
    🐼
    💤
    💩
    💀
    🙈
    🔮
    💡
    🎯
    💞
    🌴
    🚀
    😄

    Hvad synes du om bogen?

    Log ind eller tilmeld dig

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)