Bøger
Bobbie Peers

William Wenton 4 – William Wenton & Apokalypsegeneratoren

WILLIAM WENTON MÅ FINDE APOKALYPSEGENERATOREN, FØR DET ER FOR SENT!

William og Iscia bliver sendt til Sahara for at hjælpe Afdeling for Umulig Arkæologi med en udgravning. En stor, mystisk kugle er landet midt i ørkenen, og kun William kan løse koden, der kan få den til at åbne sig. Men hvad sker der, hvis han klarer det? Og hvorfor er alle så interesserede i den kugle?

Gamle familiehemmeligheder og koder fra rummet sætter William på sporet af en dommedagsmaskine af apokalyptiske dimensioner.
143 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020
Forlag
Gyldendal
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

  • Signe Sundbøll Madsenhar citeretfor 5 år siden
    KAPITEL 17

    William sad på en af feltsengene i sovesalen. De var tilbage i teltet, hvor de skulle tilbringe natten, inden de rejste tilbage til London næste morgen.
    Der var i alt ti senge herinde, men ingen andre mennesker. En af tjenerobotterne var kommet med to bakker med mad til dem. Bakkerne stod på et lille campingbord mellem sengene.
    William kiggede hen på Iscia. Hun lå og stirrede op i loftet. Ingen af dem havde rørt maden endnu.
    „Det var en meget mærkelig reaktion, han havde, synes du ikke?“ sagde Iscia.
    „Abbas’ far?“ sagde William.
    „Ja.“ Iscia satte sig op i sengen. „Først ville han have dig til at tyde skriftrullen, og da du havde gjort det, smed han os ud. Meget mærkeligt.“
    „Det så ud, som om han blev skræmt af det, jeg fortalte.“ William kløede sig i håret.
    „Det var jo nogle meget uhyggelige ting,“ sagde Iscia. „En hel by, der blev ødelagt. Var det en slags bombe, tror du?“
    „Det ved jeg ikke,“ sagde William og gøs. Han kunne ikke lide tanken om de ødelæggelser, han så i sine syner. „Der var et stærkt lys. Uanset hvad det var, så ødelagde det absolut alt. Det lavede ting om til sand.“
    William så den gigantiske
  • Signe Sundbøll Madsenhar citeretfor 5 år siden
    William sad på en af feltsengene i sovesalen. De var tilbage i teltet, hvor de skulle tilbringe natten, inden de rejste tilbage til London næste morgen.
    Der var i alt ti senge herinde, men ingen andre mennesker. En af tjenerobotterne var kommet med to bakker med mad til dem. Bakkerne stod på et lille campingbord mellem sengene.
    William kiggede hen på Iscia. Hun lå og stirrede op i loftet. Ingen af dem havde rørt maden endnu.
    „Det var en meget mærkelig reaktion, han havde, synes du ikke?“ sagde Iscia.
    „Abbas’ far?“ sagde William.
    „Ja.“ Iscia satte sig op i sengen. „Først ville han have dig til at tyde skriftrullen, og da du havde gjort det, smed han os ud. Meget mærkeligt.“
    „Det så ud, som om han blev skræmt af det, jeg fortalte.“ William kløede sig i håret.
    „Det var jo nogle meget uhyggelige ting,“ sagde Iscia. „En hel by, der blev ødelagt. Var det en slags bombe, tror du?“
    „Det ved jeg ikke,“ sagde William og gøs. Han kunne ikke lide tanken om de ødelæggelser, han så i sine syner. „Der var et stærkt lys. Uanset hvad det var, så ødelagde
  • Signe Sundbøll Madsenhar citeretfor 5 år siden
    du havde gjort det, smed han os ud. Meget mærkeligt.“
    „Det så ud, som om han blev skræmt af det, jeg fortalte.“ William kløede sig i håret.
    „Det var jo nogle meget uhyggelige ting,“ sagde Iscia. „En hel by, der blev ødelagt. Var det en slags bombe, tror du?“
    „Det ved jeg ikke,“ sagde William og gøs. Han kunne ikke lide tanken om de ødelæggelser, han så i sine syner. „Der var et stærkt lys. Uanset hvad det var, så ødelagde det absolut alt. Det lavede ting om til sand.“

På boghylderne

  • Mathias kingo Hausted [math30g8]
    Mathias🪃
    • 20
  • mle11294
    Benjamin
    • 1
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)