Mindfulness og stresshåndtering i arbejdslivet

Måske kunne du undersøge nogle stykker af dem og bruge listen som guide til selv at få ideer – forslagene kan ændres og tilpasses efter dine egne forhold og dit temperament

De peger på tre specifikke områder som ledere bør beskæftige sig med hvis de vil stoppe offersyndromet før det stopper dem. Det er mindfulness, håb og medfølelse. Mindfulness definerer de som en tilstand med refleksion og åbenhed hvor man er på bølgelængde med sig selv, andre og omgivelserne. Den nås gennem mindfulness-øvelser som giver mulighed for genopladning; ledere får derved genskabt kontakten til de sider af sig selv og andre som kan inspirere dem og få deres bedste egenskaber frem. Ledere er nødt til at være opmærksomme på deres egne behov hvis de skal kunne fastholde deres effektivitet, og mindfulness-øvelser har gentagne gange vist sig at give et yderst effektivt afkast i forhold til den tid der investeres i det. Håb definerer McKee et al. som det man føler når man forestiller sig en fremtid der både er sandsynlig og tillokkende. Håb hjælper os gennem tilværelsens omskiftelser og leverer energi og modstandskraft til at møde fremtiden med. De ledere som besidder håb, kan inspirere deres ansatte med en vision om hvor de sammen skal hen, og dermed give dem en fornemmelse af formål og retning. Fornemmelsen af at det er muligt sammen at opnå noget stort, er grobund for resonante relationer og får det bedste frem i den enkelte medarbejder. Medfølelse definerer de som praktisk empati. Ledere som drager omsorg for deres ansatte, er villige til at agere til bedste for medarbejderne, og når man ser det hos sin leder, får det til gengæld det bedste frem i de ansatte. Sådanne ledere signalerer tillid og troværdighed. Ansatte giver mere af sig selv for ledere som de ved vil gøre det bedste for dem. Den resonans der følger af mindfulness, håb og medfølelse, er en kreativ energi som både understøtter højere produktivitet, mere kreativitet, en følelse af enhed og formål og skaber bedre resultater. Når medarbejderne får positive udfordringer, har håb og er engagerede, er de oftest mere åbne, forandringsparate og kreative

Ifølge Neff er der primært tre komponenter i selv-medfølelse:
1. venlighed over for sig selv – at være venlig og forstående over for sig selv i stedet for at være hård og selvkritisk når man oplever smerte eller fiasko;
2. almindelig menneskelighed – at se sine erfaringer som en del af en bredere menneskelig erfaring i stedet for som noget der fører til adskillelse og isolation;
3. mindfulness – evnen til at rumme smertelige tanker og følelser i en afbalanceret opmærksomhed i stedet for at overidentificere sig med dem.

Ingen vedhæftning. ”Åh, nej! Det var da dumt. Hvordan kunne jeg glemme det? Det er typisk mig at lave sådan en brøler. Hvad tænker de ikke om mig? Jeg mister efterhånden enhver troværdighed. De kan ikke tage mig alvorligt. Og jeg havde ellers gjort mig sådan umage med det. De må synes at jeg spilder deres tid …” Og han bliver ved i den dur – kører sig selv op, banker humøret ned i kulkælderen, gentager situationen i en uendelighed; for hver gentagelse bliver det sværere for ham at tænke kreativt.
Med mindfulness-træning kunne Adrian have nærmet sig problemet på en anden måde. Når han registrerer at han er ved at blive overvældet af påtrængende, selvkritiske katastrofetanker, kunne han bevidst flytte sin opmærksomhed til maven hvor han mærker at det strammer. Han kunne så trække vejret ind i maven, så at sige trække vejret med fornemmelserne i maven og undersøge dem et par minutter. På den måde kunne han have flyttet nogle af hjernens bearbejdningsresurser væk fra tankerne og ind i kroppen. Når han på den måde bryder den selvkritiske tankespiral, ville han måske opdage at hans katastrofetanker ret hurtigt begynder at klinge af.

kunne hun for eksempel have betragtet med varme og nysgerrighed. ”Jeg er godt nok nervøs. Jeg har uro i maven – meget – det kan da kaldes ”sommerfugle i maven” … Det er en mærkelig fornemmelse …” Pers

Det handler ikke om at skabe afstand mellem sig selv og det man oplever, på en måde så man bliver følelseskold eller mister evnen til at mærke noget. Reperception betyder i denne sammenhæng at have mulighed for en dybere erkendelse: Du kommer tættere på det der opstår i nuet. Mindfulness giver mulighed for en form for distance til oplevelsen, men på en måde så man mere klart ser hvad man oplever.

sker inde i os selv, og i forhold til hændelser i omverdenen.8

Reperception er ikke det samme som distancering. Det handler ikke om at skabe afstand mellem sig selv og det man oplever, på en måde så