Udslettelse

Jeg rejste mig op. Jeg følte mig øm over det hele, selvom jeg i skulderen kun mærkede en dump smerte

Vandet stjal alle lyde, og dets stillestående overflade spejlede kun gråt mos og træers grene

En forskubning af græs og siv, en hurtig nedtrampning, der fik dem til at falde, som om de blev maskintærsket

Jeg kunne mærke de dunkende vibrationer, mens det banede sig vej, høre lyden af siv, rør og græs, der blev kvast, og nu var der en slags forventningsfuld tone i jammeren, der gav mig kvalme med sin indtrængende søgen

men for hver ny skildring af tidslen mærkede jeg alligevel en gysen arbejde sig dybere ind i kroppen

Den trænger ind udefra, tvinger en til at leve i dens virkelighed

De krogede og mørke træer var et grelt syn aftegnet mod den vidtstrakte og flimrende gyldenbrune baggrund af siv, rør og høje græsser. Det særlige lys, der faldt på dette habitat, stilheden, der hvilede over alting, fornemmelsen af venten, hensatte mig halvvejs i en slags ekstase.

Længere ude lå fyret, og før man kom til det

Da jeg gik hen og tog ham under armen, havde han et rådvildt, næsten hjælpeløst udtryk i ansigtet, som om han kunne huske, at båden var vigtig for ham, men ikke hvorfor

mens topografen bare sad og stirrede forbløffet på mig

Der var en slags medlidenhed eller ringeagt i stemmen.