Lola er vegetar, og til tider sågar veganer, og selvom jeg spiser kød, er jeg helt klart mere til grøntsager, skulle jeg nogensinde blive bedt om at vælge det ene fra. Heldigvis er Berlin intet mindre end et mekka for Gemüseliebhaber, og det bugner af tilbud til både veganere og vegetarer både på cafeer, imbiß’er og i supermarkederne, og vil man ud at spise fint, er der også gode muligheder.