bookmate game
Jeanette Varberg

Enkernes land

Giv mig besked når bogen er tilgængelig
Denne bog er ikke tilgængelig i streaming pt. men du kan uploade din egen epub- eller fb2-fil og læse den sammen med dine andre bøger på Bookmate. Hvordan overfører jeg en bog?
Hjemmehjælperen Jette finder gamle fru Jensen på badeværelset — død og hængende fra vasken i et kort reb. Blod op ad væggene og pøl på gulvet. Liget hænger med armene ud til siden, fødderne i pæne sorte sko ved siden af hinanden, øreringe som sølvengle i de gamle ører. Selvmord? Kan fru Jensen på 98 år have villet tage sit eget liv? Og ville det overhovedet være muligt for hende?

Peter Iversen, vicepolitiinspektør forflyttet fra København til Vestjylland, er på sagen og med hos embedslægen, da en lille sort amulet med ukendt skrift pludselig falder ud af fru Jensens krogede hånd. Nationalmuseet kommer på banen, og Peter møder her til sin overraskelse Bill Perez fra FBI. Han efterforsker mordet på en amerikansk højesteretsdommer Elisabeth Moore Jackson, og i hendes mund har man fundet en kugle med ligheder med amuletten i fru Jensens hånd. Begge dele er placeret efter døden, og de historiske eksperter er enige om, at amuletten og kuglen, som er blevet brugt imod ondskab og dæmoner, er ægte, og kuglen har været en del af Nationalmuseets samling indtil 1933, hvorfra den siden forsvandt.

Peter Iversen må finde ud af, om de to sager er forbundne, og kobles sammen med en af verdens førende amuleteksperter i magtfuld rituel praksis, Nanna Rasmussen. Det umage pars efterforskning får dem ud på en større færd for at løse gåden. Læseren tages med til bl.a. Kairo og Vatikanet i en hæsblæsende jagt på sandheden, som overgår deres vildeste fantasi.
Denne bog er ikke tilgængelig i øjeblikket
490 trykte sider
Copyrightindehaver
Politikens Forlag
Oprindeligt udgivet
2022
Udgivelsesår
2022
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Steen Hyldig Andersenhar delt en vurderingfor 21 dage siden
    👍Værd at læse

    God spændingsroman i retning Dan Brown.

  • Kirsten Andersenhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

    Som lydbog

  • Gitte H. Terndruphar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

    En spændende bog, som man også blir klogere af. Følg også Jeanettes podcast “Varbergs Danmarkshistorier’

Citater

  • Peter Fauerbyhar citeretfor 2 år siden
    brynene og koncentrerede sig. Nu begyndte det at ligne noget.
    – De øvede sig i at lade sjælen flyve længere og længere væk fra kroppen og
  • Elsabeth Marie Christensenhar citeretfor 2 år siden
    til påskefejringen sidste år. Han er ganske ung og bruger netop de sociale medier til at udbrede sit budskab og med
  • Elsabeth Marie Christensenhar citeretfor 2 år siden
    Direktørens udtryksløse ansigt spejlede sig i den blanke overflade over for Nanna. De to var ikke ligefrem gode venner.

    – Hvis jeg inden for de næste 48 timer skal kunne fastslå, om krystalkuglen, som oprindeligt blev fundet i en dansk jernaldergrav i 1820, er den samme, som nu er dukket op i munden på den amerikanske højesteretsdommer, så skal jeg have adgang til samtlige forsknings- og artikelarkiver, der er tilgængelige via nettet, samt mulighed for fysisk at undersøge genstanden grundigt. Derudover skal I skaffe mig en billet til Kairo. Hvis jeg skal finde ud af, om den amulet, som kvinden i Thøtt holdt i sin hånd, er ægte, og hvad dens indskrift i så fald har af betydning, så bliver jeg nødt til at sammenligne den med dem, der befinder sig i samlingerne i Kairo, og have en anden ekspert til at undersøge den. Samtidig skal jeg have hjælp til at vurdere, hvorvidt drabet i USA kan have en rituel betydning.

    – Hvad er der i Kairo? ville Bill vide.

    – Verdens største samling af magiske amuletter fra senantikken og et tilhørende forskningscenter med verdensklasseforskere, der er specialiseret i den her type genstande. Jeg skal ned og tale med en kollega. Lige nu er Egypten vores bedste bud på et sted, hvor jeg kan samle trådene mellem de to amuletter og de to dødsfald, som I taler om.

    Emil Just Andersen fra Justitsministeriet så ikke specielt glad ud efter Nannas udmelding. Han lænede sig over imod FBI-agenten og vekslede et par dæmpede bemærkninger. Han så på Nanna.

    – Med den nuværende politiske situation med det forholdsvis nye militære styre i Egypten, så vil jeg på det kraftigste fraråde jer at vække alt for meget opsigt i lige netop Kairo. Der har folk det stadig med at forsvinde og dukke op i en grøft tre dage senere, som senest den italienske ph.d.-studerende, der blandede sig i fagforeningssager i Kairo.

    Han så afventende på Nanna. Men hun trak bare på skuldrene.

    – Det er en erhvervsrisiko ved at arbejde andre steder end i Vesten. Jeg kender Egypten og har arbejdet der før. Det gælder om at kende de rigtige mennesker og ikke blande sig i militærstyrets anliggender. Vi skal besøge forskningsinstitutioner og museer, ikke Tora-fængslet syd for Kairo.

    Bill hoppede lidt nervøst i stolen, da hun nævnte det berygtede fængsel, som også husede politiske fanger. Nanna smilede til ham og fortsatte:

    – Der er regler, når du bevæger dig i den type lande. Du skal passe dig selv og have kontakterne i orden. Klarer du det, så er der ingen problemer.

    Pe

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)