Bøger
Hanne Andersen,Birgit Henriksen,Dorte Fristrup,Susana Silvia Fernández

Fagdidaktik i sprogfag

Kommunikativ sprogundervisning handler om at skabe sproglig aktivitet og interaktion i undervisningen.

Den kommunikative sprogundervisning understøtter desuden elevernes refleksion over egne læringsmønstre og over sprogets rolle i forskellige sammenhænge — også uden for klasselokalet.

Denne bog giver en lettilgængelig introduktion til moderne kommunikativ sprogundervisning. Bogen behandler sproget som et fleksibelt redskab til kommunikation mellem mennesker på tværs af kulturer og giver vejledning til, hvordan den kommunikative kompetence kan styrkes. Den bygger på erfarings— og forskningsbaseret viden og hjælper sproglæreren med at udvikle sin egen praksis.

Bogen er ideel for den nye sproglærer, men giver også supplerende refleksionsmateriale til mere erfarne lærere. Den henvender sig til udskolingsniveauet i folkeskolen og alle niveauer i gymnasiet, på HF og på VUC.

Bogen indgår i serien Didaktik, der er målrettet grundskolen og ungdomsuddannelserne. Alle bøger i serien går praktisk til værks, er fyldt med øvelser og baseret på den nyeste forskning inden for området.
152 trykte sider
Copyrightindehaver
Bogforlaget Frydenlund
Oprindeligt udgivet
2016
Udgivelsesår
2016
Oversætter
Birgit Henriksen
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

  • Mads Wissinghar citeretfor 4 år siden
    Især i begynderundervisningen vil eleverne skulle arbejde med og har stort behov for at udvikle deres mundtlige sprogfærdigheder, så de så hurtigt som muligt oplever, at sproget kan bruges, og at de aktivt kan indgå i en sproglig kommunikation med andre. Kun herigennem kan glæden ved sproget og dermed motivationen udbygges og fastholdes
  • Mads Wissinghar citeretfor 4 år siden
    Henriksen (2009) præsenterer en række forskellige opgavetyper, der alle er inspireret af kendte typer af kommunikative tasks, men som med udbytte kan anvendes til et fokuseret arbejdet med ordforrådet:
    • Brainstorming og associationsøvelser, hvor eleverne på baggrund af tekstens emne tænker højt om, hvilke centrale ord de forventer at finde i teksten, og hvilke associationer de får, når de tænker på emnet.
    • Identifikationsøvelser, hvor eleverne skal finde bestemte ord i teksten, f.eks. centrale ord fra brainstormingsøvelsen, ord fra bestemte ordklasser og negative eller positive ord.
    • Sorterings- og matchingsøvelser, hvor eleverne skal sortere ordene i forskellige undergrupper. Dette kan kombineres med arbejde med at skabe et mindmap over tekstens mulige emner, som danner ramme for sorteringen. I matchingsøvelserne skal eleverne samle orddele, matche ord, som hører sammen (f.eks. dele af kollokationer og verber med deres præpositioner) eller kombinere bestemte ord med bestemte personer eller begivenheder.
    • Transformationsøvelser, hvor eleverne ændrer ord fra teksten fra én ordklasse til en anden.
    • Udskilningsøvelser, hvor eleven skal identificere det ord, som skiller sig ud fra de andre (»odd man out«).
    • Graderings- og rangordningsøvelser, hvor eleverne skal blive enige om at rangordne ord fra teksten, f.eks. egenskaber hos nogle af personerne fra teksten.
    • Indsættelses- og udskiftningsøvelser, hvor eleverne sætter ord ind i teksten, f.eks. tillægsord eller adverbier, eller udskifter ord med andre ord, f.eks. negative ord med positive, synonymer eller mere formelle ord
  • Mads Wissinghar citeretfor 4 år siden
    Ud fra en cost-benefit-analyse vil det derfor være fornuftigt at sikre sig, at eleverne har et meget godt og solidt kendskab til de allerhyppigste ord og derefter løbende motiveres til at udvide deres ordforråd både i bredden og dybden. Inputtet til eleverne, både fra teksterne og lærerens sprog, må dog naturligvis også gerne indeholde mindre hyppige (lavfrekvente) og temarelaterede ord, fordi det skaber et interessant og varieret input til indlæringen

På boghylderne

  • Monica Morilla Fernandez
    Underviser
    • 3
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)