Bøger
Hanne Richardt Beck

Familien Kammer

Dea og Bent er grundstammen i familien Kammer. Tandlægeparret står foran deres guldbryllup, børnene Mari, Thomas og Kit er for længst flyttet hjemmefra, og den gamle villa med pæretræet i haven er udskiftet med en moderne lejlighed. Dea gør sig særligt mange forberedelser inden festen. Hun har styr på det meste, men noget unddrager sig hendes kontrol. På det praktiske plan viser det sig mere problematisk end først antaget at få familiens Børge Mogensen-sofa ombetrukket inden guldbrylluppet, og hun har ikke meget held med at få inddraget Mari og Thomas i sagen. Mari er mere optaget af, at hendes mand ikke har fortalt hende om den datter, som pludselig dukker op i deres liv. Og den fraskilte skoleleder Thomas har travlt med både skolens budget og sin forelskelse i en ung kvindelig lærer.
Dea kender ikke til sine børns udfordringer og bekymrer sig mest af alt om måske at skulle undvære sin yngste, den fortabte datter, Kit, på den store dag. Kit har boet rundt omkring i verden hele sit voksne liv. Nu bor hun i Malmø, men har ikke fået tættere kontakt til sine forældre af den grund.
”Familien Kammer” er en kompleks og bevægende familiehistorie, der handler om fastlagte rollefordelinger og om de forbundne kar, som udgør en familie: Hvordan familiemedlemmer bliver ved med at påvirke hinanden, hvad enten de lever tæt sammen eller tager afstand fra hinanden. En samtidsroman om fem menneskers forestillinger om at lykkes.
523 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2013
Udgivelsesår
2013
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

  • Lise Stormhar citeretfor 4 år siden
    hed Bianca, som hun ikke kendte, men hele tiden kom til at forestille sig som en sekstenårig Mari, og på John, som hun – hvis hun skulle være ærlig – altid havde næret en vis skepsis i forhold til, sådan som han havde for vane at lægge armen om Mari, når de sad i sofaen med kaffen efter middagen; det var ejerskabsminen, der generede Dea, kombineret med den viden hun havde om, at det var John, der havde presset på for, at Mari skulle opgive sin stilling som adjunkt for at blive – hvad? webredaktør! Mari havde en rådvildhed i sig, og Dea havde haft fornemmelsen af, at denne blege ingeniør virkede mere som en stopklods end det modsatte på hendes ældste datters mulighed for at træde i karakter. Og nu skulle alt det altså gå ud over hende med vanvittige anklager om at prissætte sine børn. Men de havde da netop tilbudt Mari sofaen først. I øvrigt vidste hun også godt, at Kit ingen penge havde. Det havde hun også sagt til Mari: „Hvad ville du ha’? Synes du hellere vi skulle smide den ud?“

    Dea stillede sig foran vinduet, så tidligt det blev mørkt nu. Ikke engang Højskolens røde bygninger kunne skimtes. Nede på omfartsvejen kravlede en knallert rundt i svinget med aggressiv motorskratten og svagt svingende lyskegle ud på ingenting i mørket; hun tænkte på Kit, der ikke ville have sofaen og ikke havde ringet tilbage, og på Bent, som man hverken kunne hugge eller stikke i, hun tænkte på sit vinternøgne Comicetræ, og så knallertens baglygte forsvinde om hjørnet
  • Lise Stormhar citeretfor 4 år siden
    at brænde ud, været klar til at afslutte samtalen, da gadestøjen var blevet mindre, og søsterens åndedræt samtidig blev højere; han kunne høre, at hun gik hurtigt, hun åndede ham ind i øret, som stod hun lige ved siden af ham, og der havde været noget nyt i stemmen, en usikkerhed, han ellers ikke forbandt med Kit, som fik ham til selv at dæmpe sin vejrtrækning og lytte.

    Lillesøsteren fortalte om gæsterne på Hotel Royal, der opførte sig nattetosset, og den ballade, hun regnede med at få fra sin chef, fordi en vase var gået i stykker, og en af gæsterne havde skåret sig på den.

    Først var Thomas blevet stille, fordi en længere samtale med Kit var uvant, faktisk kunne han ikke huske nogensinde at have hørt hende sige så meget på en gang, og slet ikke så personlige

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)