Dem i kælderen

At melde sin mor, snakke om hende, afsløre hende – kun incest går lige så hårdt ud over ens selvrespekt. Faren er, at Nonni ender med at leve igennem andre mennesker, uden berettigelse til selv at eksistere. På den måde vil hans sameksistens med andre mennesker æde ham op som en umættelig maddike.
Uanset hvad han gør, vil han altid opleve sig selv som uretfærdig, forræderisk, skyldig. Han er allerede en superdygtig anklager i sin egen retssag, en evighedsretssag, hvor nævningeafgørelsen kun kan munde ud i at erklære ham skyldig. Og straffen er et selvhad, der er dybere end sorte gletscherspalter.
„For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn,“ hviskede Klara engang til Svenni, da Nonni lå og sov mellem dem. „Når jeg ser på Nonni, kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv, hvem af de to, der led mest: Jesus eller Gud, som så sin egen søn lide, og faktisk var i stand til at gøre en ende på hans lidelser?“