Anders Fogh Jensen,Dennis Nørmark

Pseudoarbejde

For 100 år siden var alle overbeviste om, at vi i dag ville arbejde 15 timer om ugen. Det skete ikke. Og det var ikke, fordi effektiviseringerne udeblev. Vi arbejder sta­dig på livet løs. I denne bog begiver antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen sig ud på en rejse for at finde ud af, hvad vi laver i vores arbejdstid. Det er blevet en rejse ind i det absurde, hvor meningen med arbejdet er forsvundet, og hvor løftet om fritid aldrig blev indløst. I ste­det fik vi flere regler, kontroller, møder og ligegyldige Power­Point-præsentationer. Bogens forfattere kommer fra hver sin politiske fløj, men bogen er ikke et møde på midten. Det er et opgør med en gammeldags måde at tænke arbejde på og et bud på, hvad enhver kan gøre som arbejdstager, leder, og hvad vi kan gøre som samfund. For det er på tide at tænke og handle anderledes, hvis ikke vi skal blive til grin overfor både vores fremtid og vores fortid og begå århundredets største dumhed. Men det kræver et opgør med et af vor tids største tabuer: Pseudoarbejdet.
414 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2018
Udgivelsesår
2018

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Jan Stampe Andersenhar delt en vurderingfor 4 år siden

    Utrolig tankevækkende.

  • Bo Gunnar Bertholdt Hüttighar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

    Udfordrede mit syn på mit arbejdsliv

  • Lasse Nielsenhar delt en vurderingfor 5 år siden

    Læs læs og bliv klogere

Citater

  • Andershar citeretfor 6 år siden
    Særligt inden for vores arbejdsmarked er homo oeconomicus blevet et menneskesyn, der gør mere skade end gavn. I hvert fald ifølge psykolog Barry Schwartz, der har gennemgået interviews med masser af mennesker i forskellige erhverv i sin lille bog Why We Work. Hans konklusion er klar. En lang række mennesker er ved at miste deres arbejdsglæde, fordi deres arbejde mister mening for dem, og en del af denne manglende mening opstår, fordi deres arbejde skal udføres inden for nogle meget snævre rammer og regler, fordi der ikke er tillid til, at de vil gøre deres arbejde ordentligt uden at blive lokket med en belønning eller forhindret i at undvige procedurerne med en straf. Undersøgelser viser gang på gang, at folk først og fremmest ønsker, at deres arbejde er meningsfuldt, men alligevel går disse mennesker på arbejde for organisationer, der tror, de kun er der for lønnens skyld. Men løn ligger stabilt som tredje prioritet for flertallet.
  • Wiera Dominika Rodziewiczhar citeretfor 6 år siden
    Verden er blevet så kompliceret, at vi alle bluffer os igennem arbejdsdagen, mens vi håber på, at vi ikke bliver afsløret som de tåber, vi er. Jeg ser verden som en massiv absurd bedrift, befolket af mennesker, der kæmper hvert minut for at rationalisere de tåbelige ting, de foretager sig.
    Scott Adams, forfatter til Dilbert
  • Jesper Pedersenhar citeretfor 2 år siden
    Parkinson sin berømte lov om, at så længe folk havde tid nok til rådighed, ville de på magisk vis kunne strække arbejdsmængden, så den præcis fyldte tiden ud.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)