I 1970 tvinger omstændigheder Ellen til at vende tilbage til fædrelandet Danmark, som hun 25 år tidligere flygtede fra med en tysk soldat. Turen skal vise sig at blive en voldsom følelsesmæssig rejse tilbage til en række oplevelser i fortiden, der endte med at forandre hendes livsbane for bestandigt. I de mange mellemliggende år har hun søgt at overbevise sig selv om, at hendes liv var trygt og godt, og at det forgangne ikke ville vende tilbage, men fortiden slutter aldrig. Hendes møjsommeligt skabte livsgrundlag trues nu af kollaps, og hun tvinges derfor til at gennemgå hele sin tilværelse med alle dens valg på ny. Har hun i virkeligheden fortiet sandheden om sit liv og sine følelser for sig selv? Og nok så vigtigt: Kan livet gå videre, eller må hun sande, at prisen for 25 års fortrængninger nu skal betales?
Uddrag af bogen
25 år er en menneskealder. Et sekund. En evighed. Det var i går. Ellen slap krigen og kørte mod Eckernförde, Schleswig, Flensburg, tankede op lige før grænsen ved Kruså. Hun havde hørt, at benzin var dyrt i Danmark. Danmark eller Dänemark, som hun nu kaldte sit tidligere fædreland. Hun havde lige nu fortrudt tilbageblikket. Hvorfor ribbe op i krigen? Det var de forbandede breve mellem Johan og Franz, der havde antændt en gammel, ulmende vrede. Hun ønskede forklaring, og hun ville genforenes med sin søster Karen og sin mor, inden det var for sent. Hun havde de sidste par uger erkendt, at hun altid havde ønsket det, selvom de aldrig havde besvaret hendes breve efter krigen. Nu kunne hun gøre, hvad hun ville. Alt var fra hånden på allerbedste vis. Tilbage rungede en tomhed og et savn efter hendes danske ophav og alt, hvad der hørte med. Fortiet for børnene Ludvig, Victor og Rebecca. Men mest af alt havde hun fortiet fortiden for sig selv.
Om forfatteren
Pia Grandjean Odderskov er født 1963 i Aalborg. Nu bosiddende i Vesthimmerland. Formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke. En af tovholderne for Jyllands Forfattere.
